EU med og efter Coronaen


Den aktuelle krise er uden tvivl den største i EU’s historie. Den kommer til at forandre EU-samarbejdet i fremtiden. Det kommer til at betyde noget for alle os europæere. Det store spørgsmål er, hvordan?

Selvom EU-samarbejdet ofte er spået på kanten af sammenbrud, så er det denne gang en helt anden situation, efter at verden er blevet ramt af en global pandemi.

De umiddelbare reaktioner på krisen har været nationale, mange landegrænser blev lukket, da COVID 19 begyndte at sprede sig, men de erfaringer vi nu gør, om de omfattende konsekvenser af virus’ grænseoverskridende natur viser os, at vi kommer til at opleve et forandret Europa.

Krisen har også tydeliggjort, hvor dyb vores afhængighed af hinanden er. Det gælder både økonomisk, men det gælder også med hensyn til sundhed, til udveksling af viden, af myndigheders evne til at samarbejde på tværs af grænser og meget andet.
Pandemien har også vist os, hvor ‘nationalgrænseoverskridende’ mange europæere lever i dag – vi rejser og samarbejder mere end nogensinde med hinanden i EU.

Men samtidig har vi også set, hvordan befolkningerne har vendt sig mod deres nationale politikere for løsninger. Det har været med til at udstille EU-samarbejdet som svagt i en krisesituation.

Desuden har Corona-krisen endnu en gang vist, hvor stor forskel der er på EU-landene indbyrdes – det gælder både mellem Nord- og Sydeuropa, og det gælder mellem Øst- og Vesteuropa.

Der er store økonomiske forskelle mellem landene – og der er forskellige opfattelser af, hvad demokratiske grundværdier er.
Flere medlemslande har indført lovgivning, der bl.a. begrænser forsamlings- og bevægelsesfrihed – ligesom grebet omkring medier og domstole er blevet strammet i flere lande under henvisning til ’nødretstilstand’.
Vil disse love blive rullet tilbage – eller vil retstilstanden i flere medlemslande også i fremtiden være uforenelig med demokrati?

Anne Haubek fortæller om de dramatiske måneder i EU-landene i krisens første tid, om de politiske diskussioner i EU måned for måned, hun sætter det i perspektiv i forhold til tidligere kriser i EU-samarbejdet, og vi ser på, hvad der tegner sig i fremtiden for EU-samarbejdet.

EU-landene skulle i maj 2020 havde taget hul på en diskussion om fremtidens EU, men den er udsat nu til september 2020.
Imidlertid er diskussionen om unionens fremtid nu mere aktuel end nogensinde, for selvom samarbejdet næppe bryder sammen – dertil er medlemsstaterne for afhængige af hinanden i dag – så vil det antage nye former.